Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Faglige mål (10-13 år)

I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt fritidsliv. Institutionerne tager udgangspunkt i børnenes og de unges ressourcer og kompetencer og sikrer alle deltagelse i fællesskabet uanset social baggrund eller et eventuel handicap. 


Dagtilbuddene i København arbejder ud fra 6 politisk vedtagne pejlemærker for pædagogisk kvalitet i tilbuddene fra 0 – 18 år. Fokus i forhold til de enkelte mål vil – for de enkelte institutionstyper – være varierende afhængigt af børnene / de unges alder, da børnene / de unges muligheder, behov og interesser for et aktivt fritidsliv ændrer sig over tid bl.a. som følge af øget mobilitet og selvstændighed. 


Fritidscentrene er fysisk placeret på flere matrikler med forskellige fysiske rammer og muligheder for forskellige pædagogiske aktiviteter. Fritidscentrene arbejder i forhold til de 10 13 årige og de 14 – 17/25 årige, hvor de unge kommer fra forskellige skoler. 


Succeskriterierne i forhold til fritidscentrene og skolen er, at der gennem en fælles og helhedsorienteret indsats med fokus på det enkelte større barn eller unges trivsel, læring og udvikling, sikres at: 

  • de større børn/unge bliver så dygtige, som de kan og får forudsætninger for et indholdsrigt fritidsliv og at gennemføre en uddannelse 
  • betydningen af social baggrund for deres trivsel, læring, dannelse og udvikling mindskes 
  • de større børn/unge får forudsætninger for at deltage som aktive, demokratiske borgere i det danske samfund
  • tilliden til og trivslen i fritidscentrene styrkes gennem respekt for professionel viden og udført praksis 

Dette kræver, at der etableres et ligeligt og gensidigt forpligtende samarbejde, en ændret praksis af begge parter, og at de involverede personalegrupper føler sig respekterede.

Her beskrives, hvorledes vi i København ønsker, at fritidscentrene arbejder med de 6 pejlemærker for de 10 – 13 årige. De enkelte pejlemærker er nævnt for sig, hvorefter der i skemaform er beskrevet mål for pejlemærket og forventninger til hvorledes, der skal arbejdes for at opnå dette mål, der målrettes de lokale ønsker og behov

 

Sociale relationer – positiv voksenkontakt hver dag

”Alle børn og unge har ret til en positiv voksenkontakt hver dag – og udsatte børn har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse”

MålDet betyder, fritidscenteret opfylder målet ved:

 

Fritidscenterets børn har mulighed for tæt relation til en professionel voksen. 

 

Fritidscenterets børn bliver passende udfordret på deres personlige, sociale og faglige dannelse. 

1. at definere hvilke værdier der ligger til grund for arbejdet med relations dannelsen   

2. at der arbejdes systematisk med relations dannelsen og en organisering af det pædagogiske arbejde fx via en matrixmodel/tidlig opsporing, relations skema, teamopdeling eller kontaktpersoner 

3. at sikre børnene mulighed for en trivselssamtale senest 3 måneder efter opstart i f

ritidscenteret 

4. at indgå i målrettede samtaler med udsatte børn, med fokus på deres personlige og faglige udvikling og trivsel i samarbejde med forældrene, skolen og andre samarbejdsparter 

Inklusion og fællesskab – børne- og ungefællesskaber til alle

”Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central”

MålDet betyder, fritidscenteret opfylder målet ved: 

 

Fritidscenterets børn deltager i et socialt fællesskab på tværs af sociale og etniske forskelligheder. 

 

Fritidscenteret har forventninger og tilbud til alle centerets børn og understøtter indsatsen for chancelighed. 

1. at definere hvilke værdier der ligger til grund for arbejdet med inklusion og fællesskab 

2. at sikre miljøer, der tager udgangspunkt i børns interesser og erfarings niveau, så børnene oplever tilbuddet fagligt, personligt og socialt udviklende 

3. at sikre børnene kendskab til og støttet i at deltage i byens mange kultur- og fritidstilbud 

4. at have et formaliseret samarbejde med foreningslivet, uddannelsesinstitutioner og eksterne aktører om konkrete aktiviteter 

5. at udarbejde en sorg/ kriseplan, en antimobbepolitik, en plan for konflikthåndtering mv. 

6. at inddrage barnet, forældrene og skolen samt andre samarbejdsparter i udarbejdelse af individuelle handleplaner for børn i udsatte positioner 

Sprogindsatsen - muligheder gennem sprog

"Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog” 

MålDet betyder, fritidscenteret opfylder målet ved:

Fritidscenteret udvikler modeller for demokratisk dannelse så børnene inddrages på alle niveauer i fritidscenterets daglige liv. 

 

Fritidscenteret understøtter børnenes sproglige udvikling, så de bliver i stand til at udtrykke tanker, følelser og beslutninger.  

1. at definere hvilke værdier der ligger til grund for arbejdet i forhold til sprog og medborgerskab samt social dannelse 

2. at støtte børn i at tage fælles beslutninger, uddelegere opgaver og tage ansvar for egne beslutninger 

3. at etablere relevante interesse – og børneråd, hvor børnene har indflydelse på aktiviteter og økonomi 

4. at sørge for, at børnene får mulighed for at deltage i musiske, kreative og bevægelsesaktiviteter i samarbejde med foreningslivet 

5. at være vejvisere og rådgivere i brug af sociale medier og digitale kommunikative muligheder 

6. at der i forhold de tosprogede børn arbejdes med barnets sprogbrug, og at der indgås et forældrepartnerskab for børn med behov for en målrettet indsats.

Forældresamarbejde – forældrepartnerskab

”Forældre og institution skal indgå i et tæt samarbejde om deres børn og skal ses som en del af et partnerskab. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som en del af et partnerskab”.

MålDet betyder, fritidscenteret opfylder målet ved:

Fritidscenteret, forældre og skole samarbejder om børns trivsel, dannelse og udvikling. 

Fritidscenteret inddrager forældrenes ressourcer i fritidscenterets aktiviteter

1. at inddrage forældrerådet/forældrebestyrelsen i definitionen af hvilke værdier der ligger til grund for arbejdet med forældresamarbejde – og partnerskab 

2. at arrangere forældrearrangementer i samarbejde med forældrene i respekt for og forståelse for familiernes baggrund 

3. at indgå i forældrepartnerskaber ift. individuelle handleplaner 

4. at tilbyde deltagelse i forældresamtaler i forbindelse med skole/ hjemsamtaler

Sammenhæng – også i overgange

”Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang”

MålDet betyder, fritidscenteret opfylder målet ved:

Fritidscenteret samarbejder med skolen og andre samarbejdspartnere for at sikre trivsel og helhed i barnets udvikling, dannelse og læring. 

Fritidscenteret, fritidsinstitution og skole samarbejder om at skabe en tryg og sammenhængende overgang ved skift fra fritidsinstitution til fritidscenter.

1. at definere hvilke værdier institutionen bygger sit pædagogiske arbejde med overgange og skabelsen af sammenhænge på 

2. at bidrage med fagligt kendskab til børn i det tværfaglige samarbejde med skolen, herunder i forhold til trivsel, den formelle og uformelle læring 

3. at åbne fritidscenteret for- og mod foreningslivet og andre aktørers fritidstilbud samt bryde de bygningsmæssige grænser og lægge aktiviteter uden for fritidscentret 

4. at udarbejde konkrete samarbejdsaftaler med skolen om overgange 

5. at udarbejde, et årshjul med konkrete overgangsaftaler vedr. overgangen fra fritidsinstitution til fritidscenter og fra fritidscenter for de større børn til fritidscenter for unge 14 – 17/23 årige 

6. at indgå i samarbejde med alle relevante aktører, herunder skoler, SSP, socialforvaltningen, foreningslivet, boligsociale medarbejdere mv. 

7. at tilbyde vejledning og rådgivning om muligheder for ungdomsuddannelse og job 

8. at samarbejde med andre fritidscentre om et mangfoldigt udbud til børn i området

Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis (0 - 18 år)

Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der – på mangfoldige måder – arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og unge-gruppe og øvrige lokale forhold”

MålDet betyder, fritidscenteret opfylder målet ved:

Fritidscenteret anvender metoder/ systematikker i planlægningen af alle pædagogiske tiltag. 

Fritidscenteret gennemfører løbende evalueringer af de metoder og systematikker fritidsinstitutionen arbejder med.

1. at planlægge alle aktiviteter med udgangspunkt i børnenes behov og interesser 

2. at der kontinuerligt afholdes personalemøder til refleksion, sparring, planlægning og evaluering 

3. at anvende relevant forskningsmæssigt viden i den pædagogiske praksis 

4. at målsætte og evaluere alle større og længerevarende aktiviteter ved brug af udvalgte metoder 

5. at udarbejde en tidsplan (f.eks. årshjul) for refleksion af institutionens pædagogiske praksis 

6. at anvende dokumentationsmetoder som f.eks. logbøger eller tilsvarende materiale.